22/09/2011 Niklas Sivelöv (klaver), Rådhussalen, Lyngby Rådhus, Kgs. Lyngby, kl. 19.30
Program >>

 
Niklas Sivelöv er en velrenommeret svensk pianist, komponist og underviser, der havde debut i 1991 som solist med Det Kongelige Stockholmske Filharmoniske Orkester i Bartoks anden klaverkoncert. Som kammermusiker har Niklas Sivelöv arbejdet med kunstnere som Mark Peskanov, Leonik Gorokhos, Martin Fröst, Patrick Gallois, Malena Ernman, Lelo Nika, Trio Aristos, Öystein Baadsvik og mange andre.
 
Niklas Sivelöv har modtaget mange priser for sine indspilninger af nyere musik, ligesom han også har indspillet værker af Bach, Liszt, Schumann samt en cd med argentinsk klavermusik. Senest har han indspillet musik af Skrjabin og C.M. Bellmann foruden J.S. Bachs Das Wohltemperiertes Klavier, 3 Schumann sonater og "Ild og is" med musik af ham selv.
 
Fornylig er Niklas Sivelöv blevet udnævnt til professor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
 
 
 
Koncertprogram
 
Johann Sebastian Bach 
(1685 - 1750)                                                                   
Das Wohltemperiertes Klavier
1. Præludium & Fuga,BWV 870 i C dur - bind I 
2. Præludium & Fuga, BWV 871 i C mol - bind I 
3. Præludium & Fuga, BWV 848 i Cis dur - bind II
4. Præludium & Fuga, BWV 849 i Cis mol- bind II
5. Præludium & Fuga, BWV 874 i D dur - bind I
6. Præludium & Fuga, BWV 875 i D mol - bind I
7. Præludium & Fuga, BWV 852 i Es dur - bind II
 
8. Præludium & Fuga, BWV 853 i Dis mol - bind II
9. Præludium & Fuga, BWV 878 i E dur - bind I
10. Præludium & Fuga, BWV 855 i E mol - bind II
11. Præludium & Fuga, BWV 880 i F dur - bind I
12. Præludium & Fuga, BWV 881 i F mol -bind I
 
PAUSE
 
Johann Sebastian Bach 
(
1685 - 1750)                                                                  
Das Wohltemperiertes Klavier
13. Præludium & Fuga, BWV 858 i Fis dur - bind II
14. Præludium & Fuga, BWV 883 i Fis mol - bind I
15. Præludium & Fuga, BWV 860 i G dur - bind II
16. Præludium & Fuga, BWV 884 i G mol - bind I
17. Præludium & Fuga, BWV 862 i As dur - bind II
18. Præludium & Fuga, BWV 863 i Gis mol - bind II
19. Præludium & Fuga, BWV 888 i A dur - bind I
20. Præludium & Fuga, BWV 889 i A mol - bind I
21. Præludium & Fuga, BWV 866 i B dur - bind II
22. Præludium & Fuga, BWV 867 i B mol - bind II
23. Præludium & Fuga, BWV 892 i B dur - bind I
24. Præludium BWV 893 & Fuga, BWV 869 i B mol - bind I
 
Programnoter
Johann Sebastian Bach (1685 - 1750) boede det meste af sit liv i Leipzig, hvor han arbejdede som kantor, organist og komponist i den lutherske kirke St. Thomas. Dér komponerede han sine indviklede mesterværker - mange af dem dybt kristne - hvor de blev anvendt i de kirkelige handlinger, såsom hans talrige kantater, messerne eller hans "St. Mattheus Passion".
 
Bach er for det meste forbundet med hans fremragende orgelkompositioner og hans uophørlige brug af kontrapunktiske strukturer*). Hans musik er både følelsesmæssigt rørende og teknisk raffineret. De fleste af hans kompositioner har en underliggende struktur af næsten matematisk klarhed, hvilket giver sig udtryk i f.eks. sammensætningen af fugaer i "Das Wohltemperiertes Klavier" og i "Die Kunst der Fuge".
 
"Das Wohltemperiertes Klavier" (BWV 846 - 893) er én af verdens store intellektuelle skatte. Hvert af de 2 bind indeholder 24 sæt af præludier og fugaer. Bog I, der blev afsluttet i 1722, var den første cyklus af kompositioner udført i en kromatisk skala**). Bog II er færdiggjort i 1742. Alle sæt begynder med en optakt i C-dur, efterfulgt af en sats i c-mol, en tredje i C-dur, en fjerde i C-cis-mol, og så videre. Det stigende kromatiske mønster fortsætter, indtil hver tangent har været repræsenteret, afsluttende med en B-mol fuga.
 
Bach har i hvert fald anvendt bind I til undervisning af sine sønner, ikke kun til undervisning i spil, men også i komposition. "Das Wohltemperiertes Klavier" kan nemlig også ses som et katalog over kompositionsteknikker. Musikken er ikke skrevet for klaver (som dengang var på "abe-stadiet"), men for datidens uspecificerede klaviaturinstrumenter. "Klavier" kunne betyde både cembalo, clavichord og orgel.
 
Fidusen ved "Das Wohltemperiertes Klavier" er, at man på det tidspunkt, Bach skrev bind I, var begyndt at anvende tempereret stemning af klaviaturinstrumenter. Det er den stemning, man også benytter i dag, hvor der er præcis lige stor afstand mellem halvtonerne på klaveret. Hvis det er tilfældet, kan man spille i alle 24 tonearter og modulere frit mellem dem. Før man begyndte på tempereret (også kaldet "ligesvævende") stemning, stemte man klaviaturinstrumenter "uligesvævende". Det betød, at et antal foretrukne tonearter blev perfekt rene, men at fjerne tonearter med 4-5 fortegn eller mere blev pivfalske. Kompromiset ved tempereret stemning er altså, at alle tonearter - teknisk set - gøres en lille smule falske. Til gengæld bliver alle tonearter tilgængelige, og det var Bach glad for.
 
"Das Wohltemperiertes Klavier" kan stadig engagere pianister, musikteoretikere og komponister i særdeleshed. "Das Wohltemperiertes Klavier" er et festfyrværkeri af værktøjer og teknikker, et paradis af omvending, forøgelse og andre kontrapunktiske enheder. Kort sagt: "Das Wohltemperiertes Klavier" repræsenterer højdepunktet af barok teknik, der ikke er hørt med en sådan klarhed eller sammenhæng før - og sjældent siden.
 
*) Node mod node-teknik, idet der tages hensyn til såvel musikkens vandrette (melodiske) som lodrette (harmoniske) dimension, men hvordan disse vægtes, afhænger af musikkens stil.
**) Opad- eller nedadgående skala med halvtone-skridt, dvs. alle tangenter på klaveret benyttes. En kromatisk skala over en oktav har 12 toner. Kromatiske skalaer bruges specielt i klassisk musik. De skal spilles i et vist tempo for at få den ønskede effekt.
 
 
 
 
 

Tilbage