Concerto Copenhagen, COCO, spillede sine første koncerter i 1991 og har siden udviklet sig til Skandinaviens førende tidlig-musik ensemble og et ungt medlem blandt verdens mest spændende og fornyende barokorkestre. COCOs adelsmærke er originalitet i fortolkningerne og en stærk evne til at kommunikeere med sit publikum - COCO gør den gamle musik vital, nærværende og nutidig. COCOs væsentligste samarbejdspartner i Danmark er Det Kongelige Teater, hvor ensemblet medvirker i en operaproduktion ca. en gang om året.
Alfredo Bernardini er født i Rom, men har boet en stor del af sit liv i Holland. Han er en stjerne inden for opførelser af tidlig musik, og han spiller på en kopi af et gammelt instrument fra ca. 1720. Barokoboen er skabt med forbillede i den menneskelige stemme, og det er tanken, at den skal smelte sammen med de andre instrumenter. Bernardinis gamle barokobo er lavet af træ fra buksbombusken. Det er den tungeste europæiske træart, og resultatet er en fantastisk blød og varm lyd.
Koncerten arrangeres i samarbejde med Christianskirken.

Koncertprogram
George Frideric Händel
(1685 - 1759)
Sonata en trio, op. 5, nr. 1 eller 2, HWV 396, i A-dur (1738)
(tutti)
Andante - Allegro - Larghetto - Allegro - Gavotte: Allegro
Arcangelo Corelli
(1653 - 1713)
Sonate en trio, op. 3, nr. 1, i F-dur (1689)
(strygere og basso continuo)
Grave - Allegro - Vivace - Allegro
Jacques-Martin Hotteterre
(1673 - 1763)
Suite en trio, op. 3, nr. 2 i D-dur (1712)
(blæsere og basso continuo)
Prelude - Courante - Grave - Fugue
Antonio Vivaldi
(1678 - 1741)
Concerto à 5, RV 107, i g-mol (1710-30)
(fløjte, obo, violin, fagot, basso continuo)
Allegro - Largo - Allegro
PAUSE
Georg Pilipp Telemann
(1681 - 1767)
Quatour i d-mol fra Musique de Table, 2me production (1733),
TWV 43:d1 (fagot, 2 fløjter og basso continuo)
Andante - Vivace - Largo - Allegro
Jean-Marie Leclair
(1697 - 1764)
2me Récréation de Musique, op. 8, i g-mol (1737)
(tutti)
Ouverture - Forlane - Sarabande - Menuet 1 & 2 - Badinage -
Chaconne - Tambourin 1 & 2
Programnoter
Georg Frideric Händel (1685 - 1759) er bedst kendt af musikelskere for hans mange oratorier og korværker samt nogle enkelte større orkesterværker. Men hans operaer, som var meget udbredte og kendte i samtiden, berømmes hovedsagelig af specialister inden for barokmusikken, og hans betydning for samtiden er aldrig blevet så velkendt som musik af Bach eller Mozart. Med et enkelt ord kan hans liv og musik måske beskrives som "kosmopolitisk"; han var tysk komponist, havde studeret i Italien, og han tilbragte det meste af sit liv i England.
Arcangelo Corelli (1653 - 1713), italiensk komponist og violinist, udøvede en stor indflydelse på sin samtid og på den efterfølgende generation af komponister. Takket være hans musikalske præstationer og voksende internationalt ry fandt han ingen problemer med at få støtte fra en række indflydelsesrige mæcener. Eftertiden har husket ham med titler som: 'grundlæggeren af moderne violin teknik', 'verdens første store violinist', og 'fader af Concerto Grosso'.
Jacques-Martin Hotteterre (1674 - 1763) var en fransk komponist og fløjtenist. Hotteterre var tidens mest fejrede person inden for kredsen af blæseinstrumentmagere og -udøvere. Hotteterres familie støttede hans talent for at spille fløjte, til hvilket instrument han skrev adskillige stykker, ligesom han påtog sig familietraditionen med at producere blæseinstrumenter. Således tilskrives det ham, at han var personen, der introducerede nogle signifikante ændringer til traversfløjtens udseende.
Antonio Vivaldi (1678 - 1741) er anerkendt som én af de største barokkomponister, og hans indflydelse satte sig spor overalt i Europa. Vivaldi er hovedsagelig kendt for instrumentale kompositioner, specifikt for violin, men også for større korværker og over 40 operaer. Hans bedst kendte værk er en serie af violinkoncerter: 'De fire årstider'.
Georg Philipp Telemann (1681 - 1767) blev af samtiden anset for én af de ledende tyske komponister - han blev sammenlignet med både J.S. Bach og G.F. Händel. Telemanns musik omfatter adskillige nationale elementer: fransk, italiensk og polsk. Han var en frontfigur for alle nye musikalske tendenser, og hans musik udgør et vigtigt led mellem den sene barok og den tidlige klassiske stil.
Jean-Marie Leclair (1697 - 1764) var ud af en stærk, fransk musikalsk familie, og han antages at have grundlagt den franske violinskole. Derudover var han anerkendt som violinist og komponist, der med succes "trak på" alle Europas nationale stilarter. Mange suiter, sonater og koncerter har overlevet, ligesom hans opera, mens nogle vokale værker, balletter og andre kompositioner er gået tabt.
Tilbage