Praktiske oplysninger

Lyngby Taarbæk Musikforening

Hvorfor skal jeg være medlem af Lyngby Taarbæk Musikforening?:

 

Lyngby Taarbæk Musikforening arrangerer 8 koncerter i sæson 2016 - 17. 8 koncerter med professionelle superdygtige musikere og sangere, i kommunens kirker og kulturhuse. Alle koncerter introduceres af musikerne og ved hver koncert udarbejdes der et koncertprogram med oplysninger om koncertprogrammet og de medvirkende. Som medlem af Musikforeningen kan du købe billet eller partoutkort med stor rabat. Du bliver løbende orienteret om koncerterne via e-mail, og vil også få tilbud om billetter til andre koncertforeninger og kammermusik-koncerter med rabat. Som medlem af foreningen har man også stemmeret ved foreningens årlige generalforsamling.

 

 

Hvad koster et medlemsskab af Lyngby Taarbæk Musikforening?:

Et medlemsskab af Lyngby Taarbæk Musikforening koster 30 kr. Hvis man ønsker at komme til alle sæsonens 8 koncerter, kan man med fordel købe et partoutkort til 500 kr. Ved køb af partoutkort bliver man samtidig medlem af Lyngby Taarbæk Musikforening. Partoutkortet er ikke personligt men må gerne deles med familie og venner, så har man ikke selv mulighed for at møde, kan man låne sit medlemskort til en anden.

 

 

Jeg er mellem 18 og 25 år - skal jeg betale fuld pris?

Vi har valgt at give unge i alderen 18 - 25 år billigere adgang til foreningens koncerter, da vi gerne vil have at unge mennesker også får øjnene op for hvor fantastisk klassisk musik er. Pengene kan være små når man er ung, hvadenten man er under uddannelse eller ej, så derfor har vi besluttet at et partoutkort til alle sæsonens koncerter, for unge mellem 18 og 25 år kan købes for kun 200 kr. Billetprisen for en enkelt koncertbillet hvis man er mellem 18 og 25 år er 40 kr. Normalpris for en enkelt billet for en voksen er 130 kr.

Der kan være enkelte koncert hvor vi har forhøjede billetpriser.

 

 

Hvad betaler børn og unge under 18 år?

Det er gratis at komme til Lyngby Taarbæk Musikforenings koncerter hvis man er under 18 år. Der kan dog forekomme enkelte koncerter hvor vi desværre må tage entré også for denne aldersklasse, herunder koncerten den 30. maj hvor billeter til unge under 25 år koster 80 kr. Billetter til denne ene koncert sælges via dette link til Place2book.

 

 

Hvad er normalprisen for en koncertbillet til en voksen, og hvor køber jeg billet?

Billetprisen er 130 kr. for en voksen, og løssalgsbilletter købes ved indgangen til koncerterne. Billetter til koncerten den 30. maj 2017 sælges via Place2book: klik her

 

 

Hvordan bliver jeg medlem?

Man kan blive medlem af Lyngby Taarbæk Musikforening på to måder. Man kan enten købe et partoutkort til samtlige sæsonens koncerter, og dermed automatisk blive medlem af foreningen, eller man kan melde sig ind i foreningen, mod betaling af 30 kr.

 

Indmeldelse kan ske ved indgangen før eller i pausen ved de enkelte koncerter eller ved at sende beløb til vores bankkonto. I feltet "meddelelser til modtageren" oplyses navn og email-adresse på den eller de personer betalingen vedrører.

 

Lyngby Taarbæk Musikforenings bankkonto

Foreningens konto er i Danske Bank: reg. nr. 1551 og konto nr. 230 72 86.